Her har du mulighed for at skrive ris, ros, eller andet du har på hjerte. Vi hører gerne fra dig.
2 indlæg.
Kære Medlemmer.
Efter et fremragende og vellykket foredrag af ZigZag/Michael Rasmussens liv med misbrug, kan I allerede nu glæde jer til en ny og spændende klubaften i VUG's Venneforening.
Tirsdag den 1. november kl. 19:00-22:00 causerer Michael Trempenau/MikeTramp om en del af sit liv som dreng på Vesterbro og sit liv som ung/voksen ude i den store vide verden. Og det at komme hjem og se og hilse på de gamle kammerater, ei at forglemme de gamle pædagoger. Han medbringer også guitaren.
Medlemsskab er påkrævet, se mere herom på absalonsgade8.dk
Du tilmelder dig arrangementet ved at like dette indlæg.
Nærmere præsentation af Michael er vel overflødig, men skulle der være en enkelt eller to der ikke ved hvem han er, kan jeg fortælle at han er gammel vesterbrodreng boende i Eskildsgade 3 og havde sin gang på Gården siden '70. Medvirkede på Gårdens første lp, "Vi lever på Vesterbro", hvor han så i '76 startede sin karriere i poporkestret Mabel. Men det kan han bedre fortælle meget mere om selv.
Skal dog lige nævnes, at Michael, Dennis, ZigZag, Frost, Ovgaard, m.fl. ikke var de nemmeste børn, at arbejde med i FK. Man kan vel sige, de lå i kategorien lidt af en pædagogisk udfordring, men hold da kæft, hvor havde vi det sjovt og spændende.
Kaffe og kage for den sædvanlige fla'e tyver. Drikkevarer til vennepriser.
Og endnu en gang; medlemsskab påkrævet!
Kontingent 100.- årligt kan betales via MobilePay 31 43 23 77 eller på konto 5501 - 7562 934 140
Kære alle nuværende og kommende medlemmer af VUG's Venneforening!
Næste klubaften er tirsdag den 1. marts kl. 18:00 - 22:00 i Musikstuen.
Emnet for aftenen er: Snak, røverhistorier fra gamle dage, socialt samvær og sidst men ikke mindst; rundvisning i Huset, som absolut ikke ligner sig selv fra hva' du ka' huske. Meget er ændret, men ånden og atmosfæren fra "de go'e gamle dage" er der stadig. Husk bare at snuse indad.
Kaffe og kage til den traditionelle tyver er ved fælles hjælp klar ved syv-halvotte-tiden. Oprydning ved fælles hjælp ved ni-halvti-tiden.
Glæder os til at se gamle som nye!
Jette Wielicko Christensen vi venter stadig på dig. Og for Kikkenborgs skyldt kan der tilkøbes en enkelt pilsner til en go' pris.